Jeg har ikke været i decideret MDMA-terapi, men jeg har haft en virkelig positiv oplevelse med stoffet og har tænkt mig at prøve det igen. Jeg tog det sammen med nogle gode venner jeg har kendt i mange år, og det er ret vildt hvor mange ting man pludselig kan tale om med hinanden når den sædvanlige angst for at tale om svære emner er slukket.

Som decideret medicinsk behandling synes jeg at det er meget fornuftigt at man går forsigtigt frem, da man selvfølgelig skal sikre sig at den ordinerede behandling ikke skader. Når det er sagt, så er det også en afvejning, og i meget svære tilfælde af langvarige psykiske lidelser hvor anden behandling er fejlet, da ser jeg ingen grund til at være tilbageholdende med at prøve alternative behandlinger som MDMA eller psykedelika fordi man ikke har undersøgt de langvarige effekter helt til bunds. Jeg har selv et nært familiemedlem der er gået bort som følge af anoreksi, og jeg fortryder stadigvæk i dag at vi ikke forsøgte os med at opsøge en form for psykedelisk terapi, og jeg ville ønske at det havde været et lovligt tilbud nu da psykiatrien alligevel havde spillet totalt fallit og ikke var i stand til at hjælpe.

Som rekreativt rusmiddel synes jeg at MDMA og en lang række andre rusmidler burde legaliseres indenfor nogle rimelige rammer hvor de selvfølgelig ikke bare skal udleveres frit til børn og unge, men hvor voksne myndige personer kan erhverve det.

Jeg kan forresten også anbefale den her livsbekræftende episode af "Psychoactive" hvor et ældre ægtepar fortæller om hvordan de jævnligt tager MDMA sammen, og hvilke positive effekter det har for dem og deres forhold til hinanden: https://www.iheart.com/podcast/1119-psychoactive-84544756/episode/charley-shelley-wininger-on-healthy-107506161/

Den anvendelse de har kan nok ikke siges at falde under terapeutisk brug, for de tager det ikke fordi de som sådan har nogle psykiske problemer som de skal have behandlet. Men der er ingen tvivl om at stoffet tilfører noget positivt til deres liv, og det synes jeg er en vigtig pointe at få frem i en tid hvor vi synes at have travlt med at forbyde alt der kan være forbundet med en sundhedsrisiko, uden at tage hensyn til de positive effekter folk ellers får ud af det.

Har aldrig forstået hvorfor den etablerede lægevidenskab tilsyneladende tager afstand fra kemi der i første omgang blev designet som euforiserende stoffer. Der skal selvfølgelig være videnskabeligt belæg for virkninger og bivirkninger før noget tages i anvendelse. Men det virker til at stoffer som hash og MDMA har svært ved at finde vej ind som godkendt lægemiddel. Euforiserende svampe er dog en undtagelse.

Hmmm... Synes den er lidt svær. Altså det er vel afhængighedsdannende? Er der en chance for at man fortsætter sin terapi længere fordi man vil have det næste fix? Er det muligt at stoffet bare får folk til at have længere forløb med hyppigere samtaler og det i virkeligheden bare er det der gør at det virker bedre end terapi uden stoffet?

Tja, hvis det virker så virker det 🤷