this post was submitted on 01 Jul 2024
14 points (100.0% liked)

Feddit.dk

947 readers
53 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Det er mandag, mine bekendte. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712

På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.

Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.

top 9 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 5 points 4 months ago* (last edited 4 months ago)

Jeg har læst Faysa Idles Et ord for blod om hendes opvækst i Sveriges ghettoer og den verserende bandekonflikt (hun er søster til en af lederne). Den var okay, men jeg havde håbet på noget ... mere? noget andet? Jeg havde nok i virkeligheden håbet på at læse Yahya Hassan på svensk, men fik en mere overfladisk, mindre provokerende og mindre litterær udgave af ham. Det jeg mangler er nok i virkeligheden snitfladerne mellem parallelsamfund og "primære" samfund, som jeg synes Hassan beskrev deprimerende godt. Dermed ikke sagt, at det ikke er barsk læsning: der er genopdragelse i Afrika, korporlig opdragelse, bandemord og paranoia for alle pengene. Nu håber jeg, at Biblioteket snart har fået de Naomi Novik bøger hjem (bind 2-3 i Temeraire-serien), jeg har bestilt, så jeg kan koble af med lidt fantasy.

[–] [email protected] 4 points 4 months ago (1 children)

Er begyndt på at spille Workers & Resources: Soviet Republic, som er en slags... transport tycoon/citybuilder? Det er fedt og nørdet og fucking svært, og det siger jeg som en der har spillet ressource-spil og citybuilders i over 20 år. Kan godt anbefale det til dem, der gerne vil nørde den.

[–] [email protected] 3 points 4 months ago

Interessant! Det ligner lidt Cities Skylines men tungere?

[–] [email protected] 3 points 4 months ago

Jeg kunne ikke sove i går, så jeg fandt en dokumentar på Filmstriben "Antropocæn" fra 2018.

Den viser med meget flotte billeder nogle lokationer hvor nutidens menneskehed i øjeblikket sætter sit præg på kloden og med få ord eller interviews forklarer hvad menneskerne laver dér.

Det drejer sig om minedrift i Rusland, Tyskland og Italien, en losseplads og krybskytteri i Afrika, lithium produktion og skovdrift i Sydamerika, olieudvinding i USA, koral-afblegning ved Australian og kystbeskyttelse i Kina.

Det bemærkelsesværdige ved filmen er at den ikke er formynderisk eller dommedagsagtig. Den viser det bare. Her er stedet, her er mennesket. Sådan ser det ud og sådan gør de. Filmen er i et tempo der lægger op til at man selv tænker over det.

https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005013/antropocaen---den-menneskeskabte-tidsalder

[–] [email protected] 3 points 4 months ago (1 children)

Jeg blev færdig med Talos Principle DLCen. Virkelig svære puzzles til sidst men også desto mere tilfredsstillende når man løser dem. Søger nu et nyt single player adventure spil, forslag modtages gerne.

Indtil da er det tilbage til Rimworld multiplayer med konen.

[–] [email protected] 2 points 4 months ago (1 children)

Multiplayer, siger du. Hvilke særlige mods spiller I med, og hvad er jeres spillestil(e)?

[–] [email protected] 3 points 4 months ago (1 children)

Multiplayer-modden, klart nok. Så bruger vi også Dubs Hygiene og forskellige andre små-mods.

[–] [email protected] 2 points 4 months ago (1 children)

OK - er det den fulde udgave af dubs hygiene, eller er en light/reduceret version?

Jeg overvejer at spille med moddet i næste playthrough, men er i tvivl om det introducerer for meget og for trættende micromanagement - et spilelement, jeg ellers er fan af.

[–] [email protected] 3 points 4 months ago

Jeg synes den er okay. Den kræver ikke micromanagement som sådan ud over at du skal bygge kloaksystemet og sådan. Når det er sat op kører det jo bare og dine pawns bruger toiletterne automatisk. Jeg synes det tilføjer en cool dynamik med at holde styr på at man har vand nok og at man har varmt vand og at ens kloaksystem har nok kapacitet.

På et tidspunkt var der en skovbrand der brændte mine kloakrør førende væk fra min koloni og så stoppede alle mine toiletter klart nok med at virke og alle mine pawns synes det var ret træls at være nødt til at stå i skovskider-stilling udenfor. Det var ret grineren og det fik mig så til at lave flere forskellige rør der leder kloakvandet væk så jeg har noget redundans i systemet. Det tilføjer endnu en ting man skal designe og det er jo hele glæden ved spillet synes jeg :)