this post was submitted on 09 Mar 2024
26 points (100.0% liked)

Feddit.dk

940 readers
12 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Når banker nu tjener så mange penge, skal reddes af staten når det går galt og det er et krav at man har en konto, hvorfor driver staten ikke en bank service?

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 10 points 6 months ago (17 children)

I andre lande findes der statsejede banker. Herhjemme er det vist kun Enhedslisten som har det på deres ønskeseddel.

Jeg er lidt skeptisk overfor at lade staten drive bank. Det vil nemlig betyde at den bliver politisk styret. Hver fløj af folketinget vil have mulighed for enten at gøre det nemmere eller sværere for den offentligt ejede bank at konkurrere mod de privat ejede banker.

En selvejende institution er også en mulighed. Så har politikerne ikke så meget magt over den.

Nationalbanken er en selvejende institution. Det er fastsat ved lov at den skal findes og at overskuddet skal tilfalde staten. (Nationalbankloven)

Der findes også selvejede banker til kunder, og som ikke er tilknyttet staten. Det er/var sparekasserne, men de er dog stadigvæk "for profit" af forskellige årsager. Nogle af dem er omdannet til aktieselskaber og andre har bonusordninger som gør at ledelsen/bestyrelse/garantkunder ønsker et overskud.

Hvis man nu lavede en non-profit bank, som også var selvejende, så burde den jo nemt kunne udkonkurrere de privatejede banker, simpelhen fordi der ikke skal laves profit ovenpå den faktiske ydelse. Problemet er så bare at den vil få vanskelig ved at få en solid opsparing. De eksisterende banker har massiv kapital, så hvis de vil nemt kunne modstå et par år med underskud, hvis de ønsker at udkonkurrere nye banker.

En bedre ide er måske kun at lade staten drive en del af bankernes opgaver. Bankerne ønsker jo egentlig ikke at have kunder som kun har en indlånskonto. Deres primære forretning er udlån og de hævder selv at indlån er en omkostning for dem. Hvis de påtager sig risikoen med udlån, så er det måske også rimeligt at de får profit af den del. Hvis staten så lavede en indlånskonto med en meget enkel netbank og debet-kort til hver borger, så ville det løse en række problemstillinger.

Der vil nok være politisk modstand mod en sådan løsning, fordi det stadigvæk vil true bankerne på nogle ydelser, hvis det bliver muligt for nogle borgere helt at undgå kontakt med de private banker. De tjener garanteret på indlåns-kunder på forskellige måder, bl.a. betalingskort, betalingsgebyrer, budget rådgivning, og de mister kontakten som er grundlaget for deres udlånsforretning.

Alt i alt er jeg 100% for at NemKonto bliver til en reel konto. Det skal bare gøres rigtigt og med et vist hensyn til eksisterende marked.

[–] [email protected] 1 points 6 months ago (1 children)

Mht det sidste om en statslig løsning for indlånskonti, så er der en stor risiko for at det alt andet lige blot vil være en slags subsidie til de eksisterende banker. Kunderne som ville vælge den nemkonto ville være de absolut svageste, som så ikke ville kunne få en konto i en normal bank. Det ville umiddelbart lun være kunder som pt er en omkostning for bankerne, som ville ende i en NemKonto løsning. Dermed ville det være en underskudsforretning som skulle dækkes af statslige indskud.

Det er ihvertald et scenarie som kunne ske :)

[–] [email protected] 1 points 6 months ago

Ja, det vil være en omkostning at administrere. Staten kræver en NemKonto, så det er også rimeligt at staten sørger for det. Man kunne måske forestille sig at en del af den gennemsnitlige likvide beholdning blev investeret i statsobligationer hvor afkastet kunne dække omkostningerne.

load more comments (15 replies)